Annonce

Annonce

Svar: Opstart af mad/rejse til Thailand


23. august 2013

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Kære Rikke

Det lyder rigtig dejligt med en rejse til Thailand :)

Det er rigtig godt at du ammer og at amningen går godt. Det vil være godt at du ammer jeres dreng i flyet (især ved landing - da han ikke selv kan udligne trykket i ørerne) og det vil være rigtig godt at du kan lægge ham til, så han kan få ekstra væske fra brystet, da det jo er varmt, når I kommer frem.

Han må gerne få vand - men det skal være vand fra flaske, som I også selv drikker. Og i forhold til mælk i maden, så vil jeg faktisk anbefale dig at medbringe modermælkserstatning på brik. Du kan sandsynligvis også købe det i butikken på hotellet, men det kan være godt at have nogle brikker med mme med hjemme fra.

Modermælkserstatning på brik er varmebehandlet og derfor sterilt. Det er praktisk og netop når I skal give ham mos om aftenen og han skal have mælk i mosen, så vil det være lettere at medbringe mme på brik end udmalket modermælk. Det er jo ikke sikkert at I er på hotelværelset om aftenen og så er det godt at have mme med i tasken.

I kan medbringe en el-kogekande til rejsebrug. Det giver jer mulighed for at koge lidt vand og lave noget grød til ham på hotellet. Han bliver naturligt sulten før I måske er parat til at gå ud af døren og det er rigtig godt, hvis han kan få noget til nogenlunde fast tid - når han er 6.5 måned, vil det være rigtig godt at han får 3 måltider dagligt - morgen, frokost og aften. Og ind imellem disse måltider vil det være rigtig godt med lidt mellemmåltider gerne frugt.

I bør her købe frugt, der skal skrælles (så I selv skræller det), fordi I på den måde undgår sprøjtemidler og også at frugten ikke er vasket i urent vand. I kan købe frugt til ham lokalt, men I skal rengøre det godt og som sagt altså skrælle det. Han kan når han er 6.5 måned gammel godt få f.eks. en appelsinbåd i hånden og sidde og gumle på den, sutte saften ud af den osv.

Han må også meget gerne få frugtmos. Det kan I også selv lave (give ham lidt banan eller skrælle og mose en moden pære) eller I kan købe det på glas - enten medbringe lidt eller købe det i supermarkedet på hotellet.

Han må også gerne få lidt brødskorper i hånden, som han selv kan sidde med og gumle på - I må se hvad muligheder der er. Det vil være rigtig godt at give ham mad i hånden. Netop i 6 måneders alderen ...


Annonce

... vil mange børn naturligt nyde at smage og sidde og gumle på noget selv. Det giver dem en fornemmelse for at kunne styre det at spise selv, det giver en fornemmelse for smag og at det at spise smager forskelligt og så styrker det samtidig hans mundmotoriske udvikling.

Det er således en rigtig god idé med mad i hånden - men det er ikke det samme som baby led weaning. Han skal stadig have grød og mos, så han får energi nok til at udvikle sig :)

Det er en rigtig god idé at give majsgrød eller risgrød i starten. Det er milde grødtyper, som får en lind konsistens og som mange børn rigtig godt kan lide. Med hensyn til risgrød - så kan dette indeholde arsen. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen at småbørn ikke tilbydes risgrød hver dag, men at man som forældre søger for at variere grøden. Du kan derfor prøve med majsgrød et par dage i træk, give risgrød en dag, tilbyde majsgrød et par dage igen, måske prøve med lidt hirsegrød, så majsgrød igen, lidt risgrød, hirsegrød osv. På den måde får han lidt forskelligt.

Så længe jeres dreng er under 6 måneder skal han tilbydes grød, der ikke indeholder gluten og det vil sige grød af majs, ris, hirse, boghvede og quinoa. Hirse, boghvede og quinoa fås som flager og det giver en mere fnugget konsistens. Det kan være en rigtig god forløber for havregrød, der naturligt jo er mere grov.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Imens I er i Thailand kan I vælge at bruge "færdiglavet grød", altså købe grødpulver som skal blandes op med kogt vand. Det kan I lave til ham på værelset, netop når og hvis I medbringer en el-koger.

Når I er på restauranten vil det være rigtig fint at han sidder med i en høj stol og deltager i de ting der sker ved bordet. Han vil her godt kunne få en brødskorpe eller lignende i hånden at gumle på - og han vil i en alder af 6.5 måned også kunne spise en del af den mad I selv spiser. Han må i den alder jo gerne få kød og fisk, kan også få lidt sovs osv. Og I kan således godt mose en kartoffel med lidt sovs og give ham det, hvis I får noget mildt, som I tror han vil kunne lide.

Det er rigtig dejligt at du har min bog om børn og mad - tak :) I den finder du dagsplaner for de forskellige aldre og det kan give jer en idé om, hvad han vil have behov for i 6 måneders alderen :)

Håber I kan bruge dette lidt videre og ønsker jer en rigtig god rejse :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:

28. januar 2024 | Transport og ferie | 10 mdr.

Pylret baby 10 måneder

Kære Helen Tak for dine rigtig gode tidligere svar på vores spørgsmål! Her...

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2024 | Transport og ferie | 4 år, 1 mdr.

Ferie med børn

Kære Helen Vi er min mand, jeg, vores datter på 4 og dreng på 7 måneder på...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce